Træk i cowboystøvlen og Stetson-hatten, når Broens Street Food i København omdanner havnekajen til Det Vilde Vesten og inviterer til Country & Høstfest. En fest hvor kreativitet, musikviden og dansetøj skal luftes.
Der lægges ud med enhver cowboys yndlingsaktivitet, nemlig at binde blomsterkranse. Bagefter er der musik bingo, hvor der skal dystes i de største country-ørehængere, inden der skal danses linedance på kajen.
DJ Varyl runder cowboy-ballet af, og selvfølgelig står Broens madboder og barer klar med mad og drikke fra de varmere himmelstrøg under hele festen.