Når grønlænderne indtager Tivoli

Når grønlænderne indtager Tivoli

Omkring 17.000 personer som er født i Grønland bor i Danmark. For en stor del af dem er kulturbegivenheden Grønland i Tivoli blevet en fast tradition at deltage i. For alle andre er det en oplagt mulighed for at blive klogere på Grønlands kultur.

Foto blandt andre Jakob Melgaard.

Siden sin begyndelse i 1976, hvor 25 studerende fra Grønland mødtes i Tivoli, har Grønland i Tivoli udviklet sig til den største grønlandske kulturbegivenhed uden for Grønland. Begivenheden tiltrækker hvert år tusindvis af gæster, som ønsker at opleve og fejre den unikke grønlandske kultur. For mange er det en særlig lejlighed til at møde gamle venner og bekendte og fejrer kulturen.

Masser af grønlandske kunstnere optræder foran Plænen, når der er Grønland i Tivoli.

Og besøger du Tivoli, når Grønland i Tivoli finder sted, hvilket det netop har gjort den 31. juli og 1. august, så er du ikke i tvivl om vigtigheden omkring denne begivenhed for rigtig mange grønlændere. Alle aldre er med i Tivoli. De helt små børn, de ældre og de unge. Og de har et tydelig fællesskab om disse dage i den københavnske forlystelsesplads. Det er en begivenhed, hvor grønlændere møder gamle venner, og glædes ved dette samtidig med at de bliver underholdt og stimuleret med indslag fra alt fra grønlandske bands til grønlandske komikere.

Der er masser af optræden fra grønlandske kunstnere på scene foran Plænen i centrum af Tivoli, der er virkelig mange foredrag, hvor du kan blive klogere på Grønland og så er specielt de mange boder med grønlandske produkter en meget attraktiv ting. Du får med Grønland i Tivoli en unik mulighed for at købe Grønlandsk brugskunst, grønlandske helseprodukter, litteratur om Grønland og rigtigt meget. Grønlandsk kultur fylder ikke meget i Danmark, så Grønland i Tivoli er en helt unik mulighed for at blive klogere på Grønland.

Du kan købe Grønlandsk brugskunst, når der er Grønland i Tivoli.

I øvrigt bor der omkring 55.000 mennesker i Grønland. Grønland er verdens støste ø. Grønland blev formelt dansk i 1814, hvor Danmark afgav Norge til Sverige, mens også Færøerne og Island blev danske. I 1953 blev Grønland et dansk amt, men siden 2008 har Grønland haft et øget selvstyre

Share