Ny potentiel metrolinje i København sendt i høring

Ny potentiel metrolinje i København sendt i høring

Danmarks hovedstad kan få endnu en ny metrolinje.

Københavns Kommune har igangsat den offentlige høring om miljøkonsekvensrapporten for den nye, mulige metrolinje M5. De næste otte uger og frem til den 26. september har alle mulighed for at give deres mening til kende.

M5 skal betjene de nye byudviklingsområder i Østhavnen, herunder Lynetteholm.

Metrolinjen kan både anlægges som en sydlig løsning, der kører mellem København H, via Amager, Østhavnen og Lynetteholm videre til Østerport, samt en nordlig løsning, der kører mellem Østerport og Lynetteholm. Begge linjer kan på sigt udbygges, så Østerport og København H forbindes via Indre Nørrebro og Frederiksberg.

Efter høringsperioden vil Københavns Kommune behandle de indkomne høringssvar og udarbejde en hvidbog, som vil indgå i den endelige politiske behandling af miljøkonsekvensrapporten og udkastet til § 25-tilladelse. Begge dele forventes klar ultimo 2024. 

Share