Stor og flot bog om en stor mand

Stor og flot bog om en stor mand

Den 5. december 2023 udkom bogen Stor mand – to år med Tobias Rahim på Byens Forlag. JuicyNet.dk har haft lejlighed til at læse i og se i den flotte bog.

Historien om manden med kurdiske rødder, Tobias Rahims, opstigen til en enorm popstjerne er et HC Andersens eventyr værdigt. Fra at have kæmpet hårdt for opmærksomhed i musikbranchen eksploderede det hele lige pludseligt primært via de enorme hits Stor mand og Mucki Bar. I bogen fra Byens Forlag kommer du bag om dette eventyr. Du kommer med fra små spillesteder og til et hysteri og hype på en måde som sjældent set i Danmark før. Tobias Rahim er en kæmpe popstjerne. Og det kan du nyde i bogen, der primært er båret af fantastisk foto af Bettina Bach

Bogen er velskrevet af Espen Strunk, der er musikskribent, og har udgivet bøger om blandt andre Benny Holst, Niels Skousen, Björn Afzelius og Nick Cave. Strunk rammer en god frisk tone, der passer til bogens mission om at give et indblik i hvor enorm vigtig Rahim er for rigtig mange unge mennesker i Danmark. Teksten bakker de imponerende foto op på en super god måde.

Der er ikke tale om en dybdegående biografi med Rahims inderste tanker, men primært om en flot bog med fantastisk foto. Og en bog der giver en god forståelse, hvordan det er pludselig at være popstjerne.

Er du fan af eller blot fascineret af Tobias Rahim, så kan det absolut anbefales af anskaffe dig bogen. Er du interesseret i mennesker og menneskeskæbner og fantastiske historier, så er det også en god ide at læse bogen Stor mand – to år med Tobias Rahim. Og så er bogen også en understregning af at Zaina fra Rahims band bliver den næste nye popstjerne i Danmark.

Tre flotte appelsiner fra JuicyNet.dk.

Vejledende pris på Stor mand – to år med Tobias Rahim er kr. 319,- og du kan blandt andet købe bogen via ByenForlag.dk.

Share