HeavyRock-ikoner kommer til Royal Arena

HeavyRock-ikoner kommer til Royal Arena

Heavy metal-ikonerne Panetra har offentliggjort Europa-turné i begyndelsen af 2025, som starter den 21. januar i Helsinki med koncerter i København, Stockholm, Amsterdam, Berlin, Paris med flere. På touren er de originale medlemmer, forsanger Philip H. Anselmo og bassist Rex Brown med, sammen med guitarist Zakk Wylde og trommeslager Charlie Benante. Med de nye live-datoer fortsætter hyldesten af de afdøde grundlæggende medlemmer, trommeslager Vinnie Paul og guitarist Dimebag Darrell.

De nye datoer kommer i kølvandet på Panteras tidligere annoncerede datoer i Storbritannien og Irland samt deres triumferende headliner optræden på dette års Download Festival, bandets første UK-optræden i tre årtier. Metal Talk Magazine skrev i den forbindelse: “Panteras første optræden i Storbritannien i tyve år blev modtaget som et tordenskrald og efterlod tusinder, der tiggede om mere.” Bandet har også spillet support for Metallica på deres nordamerikanske stadionturné.

Skaberne af “power groove”, Pantera startede i Arlington, Texas med deres mest kendte lineup, bestående af grundlæggerne og brødrene, trommeslager Vinnie Paul og guitarist Dimebag Darrell, sammen med bassist Rex Brown og vokalist Philip H. Anselmo. Gruppen blev en af de mest succesfulde og indflydelsesrige bands i heavy metal-historien. Til dato har Pantera solgt 20 millioner plader på verdensplan og har modtaget fire Grammy-nomineringer samt udsolgte arenaturnéer over hele kloden.

Share