Coppi og Bartali – så meget mere end en rivalisering på cykler

Coppi og Bartali – så meget mere end en rivalisering på cykler

Af Kenneth Møller Kristensen

Rivaliseringen omkring Anden Verdenskrig mellem de to italienske cykelstjerner, Fausto Coppi og Gino Bartali, kan ses som så meget mere end en rivalisering på cykler til et par cykelløb. Det kan ses som en metafor på et Europa i forandring, som et opgør mellem måder at tænke på, som en følelse eller helt enkelt som et valg, du kan tage, når du skal leve dit liv.

Det er måske svært at forstå her så mange år senere. Men den forståelse kan du opnå ved at læse Curzio Malapartes essay Coppi og Bartali, der netop er udkommet i en ny dansk udgave på forlaget Strandberg Publishing. Et essay der er skrevet som optakt til Tour de France 1949, og som har sat en standard for cykellitteratur, der stadig trækker spor hos moderne skribenter. Og nybegyndere kan starte her med den nye bog fra Strandberg Publishing.

Rivaliseringen mellem Coppi og Bartali bliver i Malpartes essay sat ind i en historisk kontekst, en filosofisk kontekst, en politisk kontekst. Den bliver til så meget mere end en række opgør mellem to mænd på cykler. Den bliver til selve livet og den dybde, der er i livet.

Malaparte, der levede fra 1898 til 1957, der mest er kendt for at være en kontroversiel krigskorrespondent, kan, ifølge denne anmelder, med sine fantastiske ord overbevise dig om at Coppi og Bartali er som to forskellige måder at se verden på. Der er blod i Bartalis blodårer, men benzin i Coppis blodårer skriver Malaparte, og understreger dermed også forskellen på at være fra Piemonte, som Coppi var eller fra Toscana, hvor Bartali blev født, og hvor årets Tour de France i øvrigt indledes. To store motorer, men med forskellig tekniker til at udnytte deres power. To forskellige typer af mennesker.
Malaparte var fan af Bartali. De kom fra samme egen. Det skal dog ikke ødelægge oplevelsen af, at der altid er to sider af en sag og to parter i en rivalisering. Du skal bare vælge. Hvis du kan.

Som Bastian Emil Goldschmidt skiver i sit efterskrift i den nye udgave af bogen, så er rivalisseringen mellem Coppi og Bartali også et billede på forandringen fra det gamle Europa og til den moderne verden, der især sprang ud efter Anden Verdenskrig.
Lyder det hele for storladent, for hipsteragtigt, for wannabee-agtigt til dig? Så giv bogen med Malapartes essay en chance. Du vil bliver revet med, og måske du ovenikøbet kan se at rivaliseringen mellem Coppi og Bartali også kan blive et opgør med din egen måde at leve dig liv. Giv det en chance.

JuicyNet.dk giver fire Appelsiner til den nye udgave af Coppi & Bartali. Det er en fantastisk oplevelse at læse bogen. Dog også en kort oplevelse.

Husk at du via SportsBog.dk kan købe flere historiske cykelbøger med beretninger om Fausto Coppi og Gino Bartali.

Share