Reffen holder Sankt Hans

Reffen holder Sankt Hans

Traditionen tro fejrer Reffen, det populære streetfood område i København, årets længste dag og korteste nat med Sankt Hans-ekstravaganza på kajkanten.

Der bliver fyret op under havnens flotteste bål, skønneste midsommersang og smukkeste blomsterkranse. Heksehyl bliver erstattet af blide, sommerlige toner, og selvfølgelig står alle madboder og barer klar med kolde drinks og udsøgt street food til smagsløg i alle aldre.

Kort sagt; det bliver en fremragende Sankt Hans aften på Reffen, og solnedgangen bliver med garanti magisk.

PROGRAM:
14:00-18:00 // DJ: HEJ LEIF
16:00-18:00 // Blomsterkrans workshop med Mathilda Nansen fra RHOD
18:00-22:00 // DJ: Rasmus Schack
19:00 // Børnebål
21:45 // Midsommervise og båloptænding

Share