Den 26. april er danske Terkel udkommet med singlen Mest Bare Hjerter.
Sangen er med sin energiske og legende udstråling pop i sin ypperste form og hylder følelsen af, at hjerte-emojis kan sige mere end tusind ord. Netop dét synger Terkel om i omkvædets finurlige tema, hvor man ’mest bare sender hjerter’ i stedet for at skrive konkrete tekstbeskeder.
Terkel blander elegante synths og drilske guitar-riffs – og med ironi leger han med banaliteterne i forelskelsen, hverdagens Messenger-kærlighedserklæringer – og ikke mindst det banale i popmusikken som genre.
”Min musik er som et slags oprør mod den hatekultur, som popmusik møder fra hipster- og arthouse-scenen”, fortæller Terkel. ”Jeg laver musik, fordi det er sjovt. Jeg er ikke nogen stor stjerne eller noget – bare en fyr, der kan lide at lave musik på sit soveværelse.”
Med den poppede og medrivende lyd på ”Mest Bare Hjerter” melder Terkel sig på banen som en ny spændende stemme på den danske popscene.
Lyt i nedenstående