Stor tattoo festival tilbage i Fængslet i Horsens

Stor tattoo festival tilbage i Fængslet i Horsens

Det er ottende gang at den kendte tattoofestival Prison Ink indtager Fængslet i Horsens i Kristi Himmelfartsferien fra den 9. – 11. maj med tatoveringer i verdensklasse.

Tatoveringer i verdensklasse i alle stilarter lavet af nogle af de dygtigste tatovører fra mere end 20 lande er hvad Prison Ink Tattoo Festival handler om. Det er her du kan få din drømmetatovering af nogle af de bedste tatovører på verdensplan. Mange besøger kun Danmark i de tre dage festivalen varer, så det er her man kan slå til og få unik tattookunst på huden. Festivallen afholdes i de nye rammer i den imponerende Vestsalen i Fængslet med et stort og hyggeligt udeareal med bar og streetfood, hvor der vil blive lavet street art og graffiti, der er desuden også skaterrampe med konkurrencer, live musik, vikinge tatovører og om lørdagen er der motorcykler og amerikanerbiler der mødes til træf til festivallen. Derudover vil der i år også være det såkaldte Dark Market for første gang i Jylland. Et slags loppemarked med specielle effekter og kunsthåndværk med alternative og lidt dystre tilgange fra kunstnerne.

Få din drømmetatovering
Prison Ink har etableret sig som en af de mest prestigefyldte og vigtigste internationale tattoo conventions i verden. Siden 2015 har ordet om den særlige tatoveringsfestival i fængslets helt specielle rammer spredt sig til alle i branchen i hele verden og Prison Ink. Der vil være 14 tattookonkurrencer i løbet af de tre dage, hvor de bedste tatoveringer kåres og tatovørerne stiller op og kæmper om at vinde de prestigefyldte awards. Det hele bliver styret fra scenen af festivallens vært og Pin-up model Kristine Kold, der startede sidste år.
Prison Inks deltagende tatovører sidder klar til at tatovere i tre dage i den nye og imponerende Vestsalen, hvor alle konkurrencer også bliver afholdt

Share