Viva Vertigo releaser deres nye album fredag på Amager

Viva Vertigo releaser deres nye album fredag på Amager

Fredag udkommer det femte album, White Light Flash of Love, fra danske Vita Vertigo. Bandet album-debuterede i 2004 med ”Viva Viva” produceret af Sune Wagner (der også spillede guitar på albummet) og gik i dvale 2011 efter tre albummer. Fjerde album ”Phantom Wolf” udkom i 2022, og fik en flot modtagelse med blandt andet en god anmeldelse i Gaffa..

White Light Flash of Love består af tolv sange, fordelt på tre hold:
Viva Vertigo Vs. Sune Rose Wagner (8 sange) (Produceret af Sune Rose Wagner)
Viva Vertigo Vs. The Courettes (2 sange) (Produceret af Simon Beck & The Courettes)
Viva Vertigo Vs. Johan Olsen (2 sange) (Produceret af Simon Beck)

Albummet er direkte, enkelt, spontant, melodisk og med Sune Wagner’s gnistrende guitarer og fængende beats på otte sange. The Couretts blander sig med skud af energi og Johan Olsen er for første gang med som duetpartner.

Men hvordan opstod dette album? Hovedmanden i Viva Vertigo Simon Beck drev rundt fra Mariager til Venice, LA og fra Vesterbro til Christinshavn med intense ”forelskelses-sange” under armen – modstykket til det store ”blå” mørke fjerde album ”Phantom Wolf”.

”Jeg var i USA og besøge Sune Wagner i  Los Angeles i Venice. Vi talte løst om en EP – indspillede et par sange – men samtidigt skar jeg ”Phantom Wolf” albummet med bandet – og det skulle ud først. Sulten var der efter en ny vinkel. Sangskrivningsprocessen og særligt mix arbejdet med Phantom Wolf albummet var en lang og meget slidsom proces i min stue og i et studie i København, og det efterlod mig med en udmattelse og mæthed, der gjorde at den næste musikalske produktions-proces gerne måtte være mere spontan og med flere forskellige stærke kreative kræfter involverede”, forklarer Simon Beck, der er hovedmanden i projektet.

Albummets tema er ”Forårs hymner”, der går ”forelsket” til værks. Der er drive, karakteristiske guitar riff og medrivende melodiske omkvæd. Alle tre konstellationer kommer med bud på spændende, energiske og egenrådige arrangementer af disse 12 sange. 

”Skønt at få et kreativt musikalsk spark. De involverede på dette album kommer med deres egen stil og præger produktionen/udtrykket helt åbenlyst – og giver disse sange ild, liv og lys”, uddyber Simon Beck.

Du kan stadig erhverve dig billetter til releaseparty på fredag i Beta på Amager.

Share