“En hobby med indbygget job i”, rappede Malk De Kojin i Rockstar fra albummet Snegzilla i 2002. Rikke Valentin Ejlertsen er kæmpe Malk de Kojn fan, og så er hun manager på Taproom Nørreport midt i København.
“Ja øl er min hoppy og min passion. Jeg har vel nærmest fået det ind med modermælken. Fra helt lille kunne jeg lide øl. Så at jeg kan arbejde med det i min dagligdag er perfekt”.
Taproom Nørreport finder du blot 100 meter fra Nørreport Station lige midt i Danmarks hovedstad. Man kan vel ikke finde en bedre placering til en ølbar. Der mangler ihverfald ikke mennesker, og dermed potientielle kunder i området.
Men en ting er at have en bar og en ting er at have strøgkunder lige udenfor døren. Noget andet er at have passion og glæde ved at drive en bar og servere noget lækkert øl. Det er tydeligt, at det har Rikke Valentin. Og det har hun specielt for de øl fra Amager Bryghus, som de serverer i baren på Nørreport. “Jeg synes vores udvalg af øl fra Amager Bryghus er super godt, og at vi har noget til de flestes smag”.
Ca. 70 mennesker er der plads til indenfor og 10-15 kan sidde på Nørre Voldgade-fortovet. Og der er oftest fyldt godt ud.
Startet i 2019
Taproom Nørreport blev startet i 2019 ganske enkelt fordi folkene bag Amager Bryghus gerne ville have et sted, hvor de vidste at deres egen øl blev serveret. Det fik de skabt, og i øvrigt findes også et Taproom på Islands Brygge.
Publikum hos Taproom Nørreport er tydeligt i den lidt mere modne ende. “Vi har mange stamkunder, også nogen der kommer langvejs fra. Men vi har selvfølgelig også mange turister specielt om sommeren”, forklarer Rikke, imens hun nyder en tår af den Lardy Dardy IPA hun har i glasset. “Det er min go-to øl. Den har fantastisk meget smag i forhold til den lave alkoholprocent. Og så bruger jeg den tit som udgangspunkt for at finde frem til, hvad kunderne gerne vil have. Det er jo en kunst i sig selv, at finde den perfekte øl til en kunde. Men det er det, jeg synes er sjovt”.
JuicyNet.dk mødte Rikke en fredag eftermiddag på Taproom Nørreport. Og på sådan en fredag stiger stemningen jo oftest stille og roligt som tiden går. Rigtig mange komme for at få en fredagsøl af høj kvalitet. Atmosfæren kan bedst beskrives som god, og behagelig. Det er voksne mennesker, du kan møde på Taproom Nørreport. Voksne mennesker der værdsætter god øl og samtale. Og i øvrigt er der ikke TV-skærme i den hyggelige var. Så er du ikke til at have dit syn fanget af flimrende billeder, når du nyder din øl, så er det måske et sted for dig? “Faktisk sker det at nogen spørger om vi viser fodbold. Det må jeg jo svare nej til, så understreger de at de gerne vil komme til os”, slutter Rikke.
Det er dog muligt at få andet serveret end øl fra Amager Bryghus på Taproom Nørreport. Du kan ikke få mad, men er velkommen til selv at tage med. Selvfølgelig skal du ryddet op efter dig selv. Der er nemlig en helt naturlig respekt for hinanden på Taproom Nørreport.