Beta2300 – Vildt på den gode måde

Beta2300 – Vildt på den gode måde

Går du ofte til koncert i København, så kender du helt sikker Amager Bio. Det super lækre spillested i den gamle biograf beliggende mellem Amagerbrogade og Øresundsvej, hvor store navne som blandt andre Prince, Chuck Berry og James Brown har optrådt. Men faktisk har området omkring Amager Bio udviklet sig til at være super dynamisk og spændende sted. For tæt ved findes både Amager Records, der er både spillested og vinylbutik, Blue Raven Bar med stort udbud i øl og så Amager Bios lillebror Beta2300.

Beta2300, eller blot Beta, blev skabt i 2010 som et alternativ til Amager Bio og beregnet for de lidt mindre navne og mindre genrer. Et super hyggeligt spillested med stort barområder, generelt fine forhold og så med plads til 200 tilskuere til koncerter. Et intimt spillested, hvor der stadig er plads til at nyde den lille gode oplevelse.

“Vi siger, at vi supplere Amager Bio med at være en scene til genrespecifikke navne for det kræsne publikum”, lyder det fra Rasmus Hegnet Salfelt, der er daglig leder af Beta, og står for alt fra at lave koncertprogrammmet og booke kunstnere, over produktionen, styring af frivillige, og oftest også for selve afviklingen af koncerterne.

Det er primært hård rock, heavy metal, der spilles på Beta. “Vores koncerter er ofte vilde, men på den gode måde. Der er aldrig ballade hernede. Der findes et godt publikum til heavy, og de kommer til vores koncerter, de kan gode lide at drikke øl, men de ved også hvordan man opfører sig. Vildt på den gode måde”.

Går ikke uden de frivillige
Beta, der ejes af Københavns kommune, er en succes. “Ja efter årene efter corona er vi nu et sted, hvor det går godt og vores budget hænger sammen. 2023 var et godt år og jeg tænker 2024 bliver endnu bedre”, lyder det fra den daglige leder, der også understreger, at en vigtigt del af at Beta kan fungere er de frivillige, der står i baren, i garderoben og lavet alt muligt andet. “Uden frivillig hjælp fungerede det her ikke. Derfor har vi fokus på, at både vi på Beta og de frivillige skal have noget ud af det. Og vi er klar over at det er noget folk gør efter deres normale arbejde, og det tager vi hensyn til. Vi har et godt netværk af frivillige, der både nyder musikken og det sociale”.

Rasmus Hegnet Salfel er daglig leder af Beta på Amager.

Booker sent
Rasmus arbejder løbende med sit koncertprogram, og forsøger hele tiden at følge med i hvad der sker i musikverden. “Ja jeg booker sent for jeg vil gerne holde døren åben til nye ting, der sker og nye bands der pludselig er aktuelle”.
Det er mange udenlandske navne, du kan opleve på de mindre spillested. “Ofte kommer folk langsvejs fra for at se et band. Vi vil gerne havde danske bands, men det har selvfølgelig sin begrænsning. Derfor har vi rigtig mange udenlandske bands og det synes jeg er en positiv og spændende ting”, uddyber lederen og pointere at han forsøger at udvikle programmet år efter år. “Og så længe det går godt med antal solgte billetter, så har vi også mulighed for at kunne lave de spændende små sjov ting ind i mellem”

Publikum i Beta er meget bredt. Fra starten af 20’erne og hele vejen op til 60-70 år. “Og det er folk fra hele København, der kommer her. De fleste er vant til at komme til koncert, og alle opfører sig godt. Det er altså vildt på den gode måde til vores koncerter”. Hold øje med programmet og få en god koncertoplevelse på Beta2300.

Topfoto: Julia Nikiforova

Share