DR Analyse har netop udgivet rapporten Medieudvikling 2023, der beskæftiger sig med danskerens medieforbrug.
Rapporten viser at danskerne som tidligere år bruger mere end syv timer på medier hver eneste dag.
Streaming og traditionelt tv står ifølge rapporten for 45 procent af danskernes tid på medier i 2023. Lyd i form af radio, musik, podcasts og lydbøger står for 28 procent. De trykte og webbaserede tekstmedier ligger stabilt på 12 procent. Sociale medier og spil fylder 18 procent med en ulige fordeling imellem aldersgrupperne, da forbruget blandt de 15-24-årige udgør hele 40 procent.
Blandt konklusionerne i rapporten er at Live-tv lever i bedste velgående, at radiolytningen falder fra et højt niveau, mens podcast-lytningen stadig går frem selvom væksten er aftagende, at brugen af Facebook falder markant, at der er stort fald i bruge af streamingtjenester, at bortset fra tv2.dk, går de fleste bredt dækkende nyhedssites tilbage, når man sammenligner det gennemsnitlige daglige antal sidevisninger i 2022 og 2023.
TV 2 Play og DRTV oplever vækst, hvilket meget skyldes sportsindhold, mens blandt andet Netflix får færre brugere. På listen over de 20 mest sete udsendelser i 2023 indtager sportsudsendelser da også hele 14 pladser.