På grund af en enorm efterspørgsel fra fans har superstjerne Nicki Minaj tilføjet flere shows på sin Nicki Minaj Presents: Pink Friday 2 World Tour, der er hendes største verdens-tour til dato. Der er blevet tilføjet ekstra shows i Nordamerika i Atlanta, Boston, Brooklyn, Chicago, Nashville og Toronto, samt i Europa i Amsterdam, Köln, København, Glasgow, Manchester, Paris og Stockholm. Der er blevet tilføjet 13 nye datoer i alt og der forventes at blive offentliggjort endnu flere shows i andre regioner i løbet af året.
Den 11. juni optræder Nicki Minaj i Royal Arena. Billetsalget åbnes den 19. januar. Koncerten fremgår naturligvis også af JuicyNets koncertkalender.