Mange terapeuter taler i disse år om amygdala. Men ved du hvad det er?
Navnet amygdala kommer fra græsk og betyder mandeltræ. Det er et lille område i hjernen, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Amygdala kan udløse en række reaktioner i andre dele af kroppen.
Amygdala er årsagen til at vi er bange for ting udenfor vores kontrol. Den kontrollerer også måden vi reagerer på overfor stimuli, eller en begivenhed der forårsager en følelse, som vi ser/tolker som potentielt truende eller farlig. Amygdala fungerer også som en følelsesmæssig hukommelsesbank, hvor tidligere fare- eller frygthændelser lagres og auto-reageres på, såfremt disse situationer opstår igen.
Når en stresspåvirkning derudover er foregået i meget lang tid, bliver amygdala overaktiveret, hvilket betyder uhensigtsmæssige reaktioner og følelser, og det der kan kaldes ”tunnelsyn” omkring problemet.
Dyreforsøg har vist, at stimulering af amygdala kan øge aggressiv adfærd.
Der er observeret frygtløshed hos mennesker og aber, der ikke har amygdala. Formålet med amygdala er jo netop kun at beskytte dig overfor virkelige livstruende begivenheder eller truende adfærd imod dig.