Spies kåret som Danmarks bedste charterarrangør

Spies kåret som Danmarks bedste charterarrangør

Cirkusbygningen var stuvende fuld, da Spies Rejser onsdag aften blev kåret som Danmarks bedste charterarrangør for andet år i træk. Med en Epinion-undersøgelse foretaget blandt 3000 forbrugere er det således danskerne, der har stemt Spies ind på en førsteplads foran Århus Charter og Bravo Tours. Og det var ikke overraskende en meget glad administrerende direktør i Spies, Jan Vendelbo, der kunne træde op på scenen og modtage prisen foran mere end 500 branchekolleger. 

”Danmarks foretrukne charterarrangør både i 1956 og i 2023. Det er helt fantastisk, især fordi det er forbrugerne, der er blevet spurgt”, lyder ordene fra Jan Vendelbo på scenen. Han har siden 2011 stået i spidsen for Danmarks største, og nu altså også for andet år i træk, Danmarks bedste charterselskab. Jan Vendelbo vurderer, at Spies, ud over at levere de bedste ferieuger for 270.000 danskere om året, også er blevet belønnet for den tryghed og komfort, man gør alt for at give sine gæster. En tryghed, som mange værdsætter, når de skal rejse ud i verden på ferie – især efter COVID-19 og i en på mange måder mere usikker verden.

Danish Travel Award arrangeres af Travelmedia Nordic

Share