Tinderbox præsenterer det fulde lineup til 2023

Tinderbox præsenterer det fulde lineup til 2023

Den 22. juni går det endnu engang løs i Tusindårsskoven, når Tinderbox festivalen atter løber af stablen og præsenterer nogle af de største stjerner fra ind- og udland.

I dag kan festivalen præsentere de sidste navne, der får musikken til at spille i Odense til sommer. Det er de to danske sangerinder Oh Land og Stine Bramsen, der på hver deres måde har været med til at præge det danske poplandskab og udbrede dansk musik til udlandet.

Oh Land har med sit electropoppede udtryk givet os hitsingler som ”White Nights”, ”Sun of a Gun”, ”Renaissance Girls” og ”Speak out Now”. Hun boede i en længere periode i USA, hvor hendes karriere ekspanderede, og hvor hun arbejdede sammen med verdensstjerner som Pharrell Williams, Sia og John Legend. Senest er Oh Land vendt tilbage til Danmark og startet et nyt kapitel i sin karriere med dansksprogede sange, som hun har høstet store roser for.

Som en af frontpersonerne i popgruppen Alphabeat, har Stine Bramsen ligeledes været på et internationalt eventyr. De seneste år er det dog i eget navn, at Bramsen har brilleret og taget det danske publikum med storm. Hun udgav i efteråret 2022 albummet Blonde & Blank, som modtog flotte anmeldelser fra en bred vifte af danske medier. Det samme gjorde hendes efterfølgende turné, som blandt andet fik Politiken til at beskrive hende som en kunstner i ”fuld kontrol over sin sprudlende naturkraft af en stemme”.

Årets store internationale navne tæller de tre amerikanske grupper Red Hot Chili Peppers, Maroon 5 og Black Eyed Peas, mens den populære elektroniske scene Magicbox i år byder ingen ringere end den hollandske stjerne-DJ Armin van Buuren velkommen. Blandt de danske navne kan gæsterne – udover Oh Land og Stine Bramsen – se frem til at opleve artister som Lukas Graham, Tobias Rahim, Nik & Jay, Jada, Gilli og Medina, der alle fyrer op for festen side om side med en række nye spændende artister.

Det fulde lineup til Tinderbox 2023 er: 

Artigeardit x Lamin
bbno$ (CA)
Benjamin Hav & Familien
Black Eyed Peas (US)
Blæst
Cat Burns (UK)
Christopher
D1MA
Dean Lewis (AUS)
Dopha
Dylan (UK)
Folkeklubben
George Ezra (UK)
Gilli
Gogol Bordello (INT)
Hans Philip
HUGORM
ICEKIID
Jada
Lukas Graham
Maroon 5 (US)
Medina
Mimi Webb (UK)
Nik & Jay
Oh Land
Oliver Malcolm (SE/UK)
Phlake
Pil
PRISMA
RAYE (UK)
Red Hot Chili Peppers (US)
Stine Bramsen
Tobias Rahim

Magicbox

Armin van Buuren (NL)
Baltzer
Broiler (NO)
Chico Rose (NL)
Fedde Le Grand (NL)
HUGEL (FR)
Joshwa (UK)
Kato
KREAM (NO)
Lucas Estrada & Alex D’Rosso (SE)
Lågsus
Mambo Brothers (ES)
MARF (NL)
Nause (SE)
Night / Moves
Ofenbach (FR)
Oliver Ingrosso (SE)
Öwnboss (BR)
Pretty Pink (DE)
Prom Night
Rune Rask
TOOMANYLEFTHANDS 
Topic (DE)
Tujamo (DE)
W&W (NL)
Wahlstedt (SE)

Groovebox

Barcode Brothers 
Basshunter (SE)
Brooklyn Bounce (DE)
Hampenberg 

Comedy

Ane Høgsberg
Anne Bakland
Christian Fuhlendorff
Eva Jin
Huxi Bach
Jacob Taarnhøj
Jakob Thrane
Kasper Gross
Mark le Fêvre
Mikkel Klint Thorius 
Per Sodemann
Peter Werner
r8Dio
Simon Talbot
Thomas Warberg

Share