44 nye talenter til Roskilde Festival

44 nye talenter til Roskilde Festival

Store talenter som Zar Paulo, Sulka, Pil og Ida Laurberg får æren af at skyde Roskilde Festival 2023 i gang. Festivalen har i dag offentliggjort 44 fremstormende navne til årets musikplakat, der fuldendes senere i denne uge.

De første dage på Roskilde Festival er dedikeret til nogle af nutidens allerstørste talenter. I dag kan Roskilde Festival offentliggøre navnene på de 44 First Days-musikere, der sparker festivalen i gang til sommer.

Dagens offentliggørelse er rig på særligt danske talenter. Blandt de 44 navne finder man Ida Laurberg, som har indstillet sigtekornet mod den dansksprogede pophimmel, det karismatiske poprock-band Zar Paulo og den knivskarpe hiphop-sensation Sulka.

Men festivalen har også lyttet til stærke strømninger fra nabolandene, blandt andet med bookingerne af det norske musikerkollektiv Tacobitch og den hypede power-duo Deki Alem fra Sverige.

Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, udtaler:
“Etablerede kunstnere som Artigeardit, Blæst, Jada, Mø, Tessa og The Minds of 99 mødte karrierens første store publikum på Roskilde Festivals mindste scener. Mange af navnene i årets vækstlagsprogram vil inden længe indskrive sig i den samme liga. Der venter dem et kæmpe boost, når de møder vores opsøgende verdensklassepublikum, og jeg er sikker på, at de vil omsætte det til noget helt særligt.”

Nyt tema: Utopia
Med offentliggørelsen af de 44 nye musiknavne markerer Roskilde Festival også startskuddet på festivalens tema de kommende tre år: Utopia.
Utopia er en hilsen til unge; et ønske om at inspirere og vise, at positiv forandring er mulig, og at bl.a. kunsten spiller en væsentlig rolle i at hjælpe forestillingen og samtalerne om fremtiden på vej.

“Roskilde Festival er det sted, hvor unges drømme bliver mødt af liv og substans – det gælder også de unge musikere, der er på vej frem. Mange af dem engagerer sig med stor mod, troværdighed og musikalitet i vigtige emner, der optager mange, og som vi bør lytte til og lade os inspirere af – også uden for festivalen. Det er der mere behov for end nogensinde. Derfor kommer man også til at opleve tematikken udfoldet i mange andre sammenhænge på festivalen.”

De 44 nye navne til Roskilde Festival 2023 er:

Agnes Hartwich (DK)
Angstskrig (DK)
Aperly High (DK)
Ash Olsen (NO)
August Høyen (DK)
Baloosh (DK)
Dejah Makar (DK)
Deki Alem (SE)
Dibset + Kundo + Merro8 (DK)
Evil House Party (DK)
Excelsior (DK)
Feather Mountain (DK)
Giift (DK)
Girl Scout (SE)
Gorgeous (DK)
Heathe (DK)
Ida Laurberg (DK)
Kalaset (DK)
Kind Mod Kind (DK)
Kindsight (DK)
Kleo (DK)
Mas (DK)
Nakkeknaekker (DK)
Namasenda (SE)
Nausia (DK)
Neon Priest (DK)
Pil (DK)
Pleaser (DK)
Selina Gin (DK)
Situationsfornærmelse (DK)
Sonic Girl (DK)
Stundom (DK)
Sulka (DK)
Tacobitch (NO)
Tarick (DK)
Tarrak (GL)
Tender Youth (DK)
Tuhaf (DK)
Undergrunn (NO)
Ussel (DK)
Yukka (INT)
Zar Paulo (DK)

Roskilde Festival 2023 finder sted fra 24. juni til og med 1. juli. 

Share