Tal fra DR viser vi sidder i stigende grad alene foran skærmen

Tal fra DR viser vi sidder i stigende grad alene foran skærmen

Andelen af minutter, som vi ser sammen med andre, er faldende, viser tal fra DR Medieforskning. Det er typisk underholdningsformater, livsstilsprogrammer og fiktion, der fortsat kan samle folk om samme skærm. Streaming bliver i højere grad end flow-tv set alene.

“Hvor 55 procent af alle tv-minutter blev set med to eller flere personer foran tv–apparaterne i 1992, var tallet faldet til 42 procent i 2012. Og i første halvår af 2022 er det kun 31 procent af tv-forbruget, der er foregået i selskab med andre”, siger medieforsker Jakob Vikær Hansen, der har skrevet afsnittet om samsening i rapporten.

Med streamingtjenesternes indtog i 2010’erne er det kun blevet sværere at finde fælles fodslag foran fjernsynet. Fra 2022 har det været muligt at måle streaming-seningen på det danske marked, og her viser de første tal, at samseningen er lavere på streaming end på flow-tv.

“Hvor det på traditionel flow-tv er hvert tredje minut, der ses i selskab med andre i 2022, er det på streaming helt nede på 20 procent”, forklarer Jakob Vikær Hansen.

Share