I september 2022 udkom bogen ‘Jagten på Tutankhamon’ på forlaget Gads. JuicyNet.dk har haft lejlighed til at læse bogen, skrevet af lektor i egyptologi ved University of Manchester, danske Nicky Nielsen.
Egyptens historie er unik, og så er den stadig relevant. Derfor er den også værd at bruge tid på. Det gør du på en god måde ved at læse Nicky Nielsens bog. For det er en god læseoplevelse af blive ledt ind i historien om hvad, der er skete omkring Nilen før vores tidsregning. Og hvordan dette stadig påvirker vores liv.
Med udgangspunkt i fundet af den egyptiske barnekongen Tutankhamons grav i 1920 tager Nicky Nielsen læseren i hånden og på dramtisk vis både beretter om de gamle konger i Egypten, men også trækker tråde til nutiden, og specielt til hvilket impact fundet af graven fik på vestlig kultur i 1920’erne, og stadig har i stor stil. Bogen giver en forståelse af hvilken betydning fundet af graven fik for især egypternes selvforståelse, men også på vestlig kultur. Og stadig har.
Bogen er dramatisk, den er til tider medrivende, og så er den skrevet i et let sprog, der tydeligvis er rundet af en glæde ved emnet. Men som alle kan læse uden at have specifikt viden om området på forhånd.
Du får som læser af ‘Jagten på Tutankhamon’ ganske enkelt lyst til at tage til Egypten og mærke historiens vingesus i Kongernes Dal i Luxor eller ved Giza pyramiden ved Cairo. Det er utroligt at tænke på den kultur, der eksisterede i Egypten på et tidspunkt, hvor der blev levet meget primitivt i Europa, og det er fantastisk at kunne rejse ned og komme tæt på de begivenheder, der fandt sted for mange tusinde år siden.
Læs ‘Jagten på Tutankhamon’, og kom så afsted til Egypten. For forfatteren har ret i at fascinationen af historien om Tutankhamon vil fortsætte i lang tid endnu. Det sidste kapitel i historien om Tutankhamons grav er ikke skrevet endnu. Men har du ikke fået ordentlig fat de de første kapitler, så er denne bog et godt sted at starte.