I efteråret var Lydsyn klar med deres debutalbum og efterfølgende tour rundt i landet – men Lydsyn er slet, slet ikke færdige med spillestederne. Til foråret drager de ud på endnu en tour på de danske landeveje, og besøger ni nye steder på landkortet.
Det selvbetitlede album høstede fine anmeldelser, og lå i mange uger i top10 på hitlisten for vinylsalg.
Danmarks ukronede syrerock-konge Uffe Lorenzen står i spidsen for en god, gammeldags rock-trio under navnet Lydsyn, som ud over ham selv inkluderer musikerens gamle venner Palle Demant på bas og Jens Eyde på trommer.
Bandet blev dannet i sommeren 2020, hvor de tre stak hovederne sammen. “Det er meget lang tid siden jeg har øvet så meget!” sagde Uffe Lorenzen om tiden hvor man ikke kunne spille live. Formationen gav efterhånden mening i en sådan grad, at Lydsyn begyndte at indspille egne beskidte og classic rock-numre hos Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studio.
På den første Danmarks turné i foråret 2021 var det tydeligt, at Lorenzen havde savnet at trykke fuzz-pedalen i bund efter de forgangne års mange solo-koncerter. Til foråret tager LydSyn på landevejen igen, hvor der bliver rig mulighed for at høre sangene fra deres debutalbum spædet op med sange fra Lorenzens bagkatalog og gamle Spids Nøgenhat-sange – alt sammen i et energisk, rå-swingende old school rock n’ roll trio-format.
Lydsyn spiller på følgende venues i 2023:
27.4 – Sønderborghus
28.4 – Studenterhuset, Aalborg
29.4 – Viruphuset, Hjortshøj
04.5 – Posten, Odense
05.5 – Ricters, Søborg
12.5 – Pumpehuset, København
13.5 – Templet, Lyngby
18.5 – Tøjhuset, Fredericia
19.5 – Platform K, Horsens
20.5 – Tobaksgaarden, Assens