Indie rock-bandet The Magnetic Fields tager på omfattende tour, der vil bringe dem til Operaen i København.

Indie rock-bandet The Magnetic Fields tager på omfattende tour, der vil bringe dem til Operaen i København.

The Magnetic Fields er et af 90’ernes mest toneangivende bands inden for indie rock-genren. Ført an af forsanger Stephin Merritt har de udgivet 12 albums, inkl. det populære ’69 Love Songs’ og det anmelderroste 2017-album ’50 Song Memoir’. Bandet er kendt for deres flair for bløde melodier, simple arrangementer og skarpe men vittige tekster. De udviklede sig fra at lave ”stripped-down” synth pop i starten af 90’erne til en mere organisk lyd der passede perfekt til Merritts intelligente sangskrivning.  

I forbindelse med deres kommende tour vil The Magnetic Fields udgive en særlig 30-års jubilæums vinyl af deres 1992 EP ’The House of Tomorrow’. På touren vil set-listen omfatte sange fra hele deres tre årtier lange karriere. Både materiale fra de helt tidlige albums, såvel som fra det ikoniske tredobbelt-album ’69 Love Songs’; Et album der var The Magnetic Fields’ mest succesfulde og tog dem fra kultstatus til at være ”undergrunds-darlings”, der rent faktisk kunne nyde mainstream anerkendelse. Til efteråret kan det legendariske band opleves i Operaens elegante omgivelser.

Share