Efter en veloverstået første festival skifter Københavns nye bæredygtige mainstream musikfestival, til det mere internationalt klingende navn AiaSound.
“2021 var året, hvor vi for første gang kunne afholde ØreSound Festival og her godt halvanden måned senere kan vi med stolthed notere os, at vi lykkedes med at afvikle en by-festival med stor succes under svære Covid-restriktioner. Vi samlede flere end 4000 gæster på hver af de 3 festival dage, hvilket gjorde os til den største festival i Danmark i Covid19 perioden samtidig med at vi blev taget godt imod af medierne med et prædikat som den første rigtige festival efter corona”, lyder det fra Jonas Nybro, pressechef for AiaSound Festival, der glæder sig til at kunne løfte sløret for hvad fremtiden bringer for festivalen, som fik flotte anmeldelser i flere anerkendte medier, såsom Soundvenue og Information:
Nu har sensommer-festivalen på Tiøren så valgt at gennemføre en nænsom rebranding, hvor de stadig omfavner placeringen ud til Øresund, og forener en bæredygtig fest ved en af verdens reneste metropole farvande. Denne fortælling har spredt sig uden for Danmarks grænser.
“Under og efter afvikling af festivalen, har vi oplevet stor interesse fra udlandet, for vores festival, både på vores internationale musikprofil og på vores bæredygtige by-festival koncept. Vi har dog ofte skulle forklare hvad ”Øre” i festival navnet betyder og derfor har vi valgt at skifte navn” forklarer Jonas Nybro.
Hvorfor AiaSound?
I middelhavsområdet har navnet ”Aya” en vigtigt betydning. Navnet symboliserer her musikken og udfoldelsen af den kreative sjæl, og samtidig er det et ord som alle i hele verden kan forstå og udtale. På hjemlige kanter har navnet også en signifikant historisk betydning, da ØreSund på oldnordisk hed Eyrarsund. ”Eyrar” betyder strandbugt og sund hedder ”Sound” på engelsk.
Det har vi ladet os inspirere af og givet navnet et twist og heraf kommer navnet ”AiaSound”.
Festivalen mener at navnet AiaSound vil klinge bedre International og på den måde vil det blive lettere at bære fortællingen videre om den unikke og bæredygtige mainstream metropolfestival i naturskønne omgivelser ved stranden.
“Vores, værdier, visioner, målsætninger og teamet er uændret, og vi fastholder vores fokus på at skabe en bæredygtig og tilgængelig by-festival med et internationalt snit. Festivalen kan endvidere være med til at brande København som Skandinaviens kulturelle og mest festlige hovedstad.”
Festivalens drøm for AiaSound bliver nu at være med til at skærpe den allerede stærke internationale profil som de Københavnske ildsjæle i kultur- gourmet- og turistbranchen har opbygget og som alle i byen nyder godt af.
AiaSound er glade og stolte af at kunne fortsætte det stærke samarbejde med bl.a. Royal Unibrew og Bæredygtig Bundlinje 2.0, mfl. som er en del af Københavns Kommune.
“Vi er allerede i fuld gang med planlægningen af AiaSound Festival 2022 og vi skalerer festivalen op med et større musikprogram end sidste år. Der vil være minimum 24 spillende artister, minimum 2 scener og en kapacitet på max 30.000 daglige gæster.”
På den måde lever vores drøm, om Københavns helt egen mainstream musik festival midt i København, videre i bedste velgående” slutter Jonas Nybro.