Christiania set gennem kunstens filter – artist talk med Joachim Koester

Christiania set gennem kunstens filter – artist talk med Joachim Koester

Søndag d. 12. september inviterer HEART og tyske IDC projects (Imagining Drug Crisis) til artist talk med Joachim Koester og museets direktør Holger Reenberg. Her rettes fokus mod kunstens forhold til fristaden Christiania, som det giver sig til kende gennem Koesters fotografier og Wiliam Skotte Olsens praksis.

I Joachim Koesters gådefulde dokumentariske fotos om arkitekturen i byggeriet i fristaden Christiania, Day for Night, Christiania, er det som om vi får lov at se noget, det ikke er meningen, vi skal se. En tilsvarende fornemmelse af voyeurisme fremkaldes, når man oplever den afdøde kunstner William Skotte Olsens udsmykkede vogn, der engang fungerede som hans hjem i Christiania og nu er en del af HEARTs samling.

”Som kunstværker er Wiliam Skotte Olsens skurvogn og Jachim Koesters fotografier så forskellige som tænkes kan, men de er forenet gennem deres tilknytning til Christiania og dermed dokumenterer de et stykke danmarkshistorie, som har været genstand for beundring og kritik. Jeg ser frem til vores samtale om Fristaden og om to væsentlige kunstværker i HEARTs samling.” Fortæller HEARTs direktør Holger Reenberg.

Både Koesters fotos og Olsens vogn fremstår nu som øjebliksbilleder fra en tabt tid, en era hvor Christiania-projektet var fyldt med både potentiale og usikkerhed. 50 år efter dets begyndelse, i en tid hvor både bandeaktivitet og stofmisbrug er et stigende problem i fristaden, spørger vi HEARTs direktør Holger Reenberg og kunstneren Joachim Koester: I hvilket omfang lykkedes Christiania-projektet, og var det egentlig nogensinde så frisindet, som vi gør det til?

Darja Zub (medstifter af IDC Projects) og Gustav Elgin (kunsthistoriker/kurator ved IDC Projects) inviterer Joachim Koester og direktør for HEART Holger Reenberg til at diskutere udfordringerne ved at dokumentere, formidle og bevare de mange modstridende fortællinger om narko.

Talken, der foregår på engelsk, finder sted i museets koncertsal kl. 15 – 16 og der er gratis adgang (se link til billetbooking nedenfor)

Talk’en afvikles som en del af HEARTs fødselsdag d. 12. september. Der er gratis entré til museet hele dagen. 

Program:

Kl. 10.00: Museet og designers marked åbner

Hele dagen: Tag børnene med på en sjov og spændende skattejagt på museet og i Birk-området. De første 50 deltagende børn får et gratis krea-kit med hjem. 

kl. 11.00 – 13.00: Brunch og livemusik i HEART Café. Skal forudbestilles HER.

kl. 13.00 – 14.00: Gratis offentlig omvisning i udstillingerne

kl. 14.00 – 16.00: Hygge i caféen m/ gratis fødselsdagskage & kaffe

kl. 15.00 – 16.00: Artist talk i koncertsalen med Joachim Koester og Holger Reenberg. Book gratis billet HER

kl. 16.00: Tak for i dag.

Share