JuicyNet.dk har læst bogen Rock & Stjernestøv, der er udkommet på forlaget Momenta den 20. maj. Og JuicyNet.dk har fået en super god oplevelse.
Af Kenneth Møller Kristensen
Flemming Rasmussen er måske ikke det mest kendte navn for dem, der følger med i dansk musik uden at være en del af inderkredsen af branchen. Men Flemming Rasmussen har spillet en enorm rolle på den danske musikscene de seneste 50 år. Dette via sit arbejde og ejerskab af Sweet Silende Studio, der i en lang periode lå på Lergravsvej på Amager. Et område der engang var nedslidt og råt, men som nu er den af af det moderne område ved Amager Strandpark.
I bogen Rock & Stjernestøv fortæller Rasmussen om de enormt mange oplevelser, han har haft med det amagerkanske musikstudie som udgangspunkt. Og bogen er vel nærmest at betragte som en gennemgang af dansk musikhistorier i den pågældende periode. For Flemming Rasmussen har været i berørelse med stort set alle store danske musiknavne. Faktisk imponerende i sig selv. Og bogen er spækket med interessant historier og sjov anekdoter. Har du bare lidt interesse for dansk musik, eller bare dansk kultur, så får du stort udbyttet ved at læse Rock & Stjernestøv. Det er super sjovt at læse om, hvordan Gasolin, Anne Linnet og især Metallica arbejdede med deres indspilninger i Sweet Silence Studio og de udfordringer, de måtte overvinde for at optagelserne i kassen. Man får som læser revideret mange opfattelser, og bliver bare klogere på dansk musik.
Nogen gang bliver det nok lidt for meget en opremsning af navne på folk, der har medvirket i diverse indspilninger. Nok interessant for hardcore musiknørder, men ikke for så mange andre. Til gengæld får du, måske, genopfrisket din hukommelse omkring en række navne. Havde du måske ikke glemt Lars Muhls Warm Guns, der faktisk havde god international succes? Eller hvad med musikken omkring kultfilmen De Skrigende Halse, kan du huske den?
Rock & Stjernestøv er ud over at være spækket med fakta om dansk musikhistorie også et tidsbillede af kulturen i musikbranchen i specielt 1970’erne og 1980’erne, hvor stoffer ikke var et fremmet element. Også interessant løsning. Og i øvrigt har Flemming Rasmussen har bevæget sig langt ud over Danmarks grænser, hvilket gør bogen endnu mere relevant. Plus det er en skildring af hvordan man kan overleve i en branche med store op- og nedturen. Igen interessant og spændende læsning.
Har du bare den mindste interesse i dansk musik eller elsker du anekdoter bør du læse Rock & Stjernestøv.
Bogen, der er skrevet i samarbejde med Thomas Wilhelm, er på 348 sider og koster vejledende kr. 299,-.