Med kort varsel gør Alsie Express det nu muligt at flyve med til Holland og støtte det danske landshold i deres kamp mod Wales på lørdag kl. 18.
Klokken 10 letter det sorte fly med plads til 48 gæster nemlig fra Sønderborg Lufthavn. Under 1,5 time efter lander passagerne i Amsterdam, hvor de kan nyde fodboldfesten – for de heldige fra tribunerne – andre på storskærme rundt om i byen.
Fakta:
Billetterne er sat til salg
Pris: 2000,- t/r pr. person
Afgang fra Sønderborg 26.06 kl. 10.00 – ankomst Amsterdam kl. 11.20
Afgang fra Amsterdam 26.06 kl. 23.00 – ankomst Sønderborg kl. 00.20
Om Alsie Express
Luftfartsselskabet er etableret i 2013 og driver flyforbindelsen mellem Sønderborg og København. Det sker med de 2 let genkendelige sorte ATR72-500 fly, specielt udviklet til korte regionale ruter. Flyet er udstyret med 64/48 komfortable sæder med god benplads. Ruten beflyves normalt med fem daglige returflyvninger og en returflyvning både lørdag og søndag. Alsie Express beskæftiger omkring 20 medarbejdere, som arbejder sammen om at gøre flyforbindelsen til den foretrukne transportform, når erhvervs- og privatrejsende skal til og fra Grænseregionen, Hovedstadsområdet og videre ud i verden.