DR Symfoniorkestret skriver kontrakt med legendarisk pladeselskab

DR Symfoniorkestret skriver kontrakt med legendarisk pladeselskab

DR Symfoniorkestret og chefdirigent Fabio Luisi har skrevet kontrakt med det legendariske tyske selskab Deutsche Grammophon om at indspille alle Carl Nielsens symfonier.

Alle, der kan lide klassisk musik, kender det ikoniske gule label fra pladeselskabet Deutsche Grammophon. I mere end et århundrede har selskabet sat tonen i den internationale klassiske musikbranche med indspilninger, som har fundet vej til reoler og playlister over hele verden.

Nu kommer et dansk orkester for første gang med blandt de kunstnere, som udsender en cd-boks under det berømte gule logo. DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi har nemlig skrevet kontrakt med Deutsche Grammophon om at udgive alle Carl Nielsens seks symfonier på tre album, som udkommer fra foråret 2022. Hele serien samles efterfølgende i en cd-boks, som udsendes internationalt i 2023.

Share