Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, der kommer fra den hedengangne Radio24syv, starter 24. oktober som seniorkorrespondent på TV 2 PLAY. Det skriver TV2.
Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, der er uddannet journalist og har lang erfaring fra mediebranchen, starter 24. oktober som seniorkorrespondent på TV 2 PLAY, hvor hun primært skal dække indenrigslivsstilsstof, i første omgang i programserien ’Fuld af Danmark’.
“Med Kirsten Birgit ombord får vi en kompetent og erfaren kvinde med på holdet, der har smag for, hvad danskerne bør vide og kan formidle det i fuld skala”, siger livsstilsredaktør Jes Schrøder, TV 2.
På Radio24syv har Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm blandt andet fungeret som seniorkorrespondent og nyhedsoplæser i ’Den Korte Radioavis’, inden hun sammen med Rasmus Bruun tog springet til den digitale verden – en rejse, der nu fortsætter på TV 2 PLAY.